Tid, hvor den gamle Skoleindretning med Lectiehørere o. s . v. var i frisk Minde, ja endog i mange Skoler fremdeles bestod, tillige dunkelt for den nulevende Slægt. Da ogsaa hertil kommer, at Bogen ingenlunde længer er almindelig hos os, vil jeg begynde med en kort (forøvrigt af Nyerup ganske uafhængig) Skildring af Skolernes Tilstand i det Hele, især for den os her vedkommende Tid.
Man har ikke uden Grund bemærket, – hvad der naturligviis er en Tilfældighed, – at de Oldenborgere, under hvem Skolevæsenets Forholde efterhaanden modificeredes og forbedredes, samtlige hedde Christian. Det var saaledes Christian den Tredie, som først indrettede den lutherske Latinskole, der da rigtignok med fuld Grund bar dette Navn, da Latinen var enedominerende og „noget Fundament“ i Græsken kun tillodes læst i øverste Classe. Christian den Fjerde forbedrede ved sin Kirkeordinants (1607) Skolerne i flere Maader, saaledes ogsaa med Hensyn til Græsken, saa at der c. 1631 i øverste Lectie ialfald skulde læses foruden Testamentet ogsaa Adskilligt af Isokrates, Homer, Hesiod, Theognis, ja endog Pindar. Christian den Femte tænkte paa at indføre en grundig Forandring i Skolevæsenet, nemlig ved at inddrage en stor Deel af de mange elendige Trivialskoler i Smaabyerne, der vare saa talrige, at der f. Ex. i Nørrejylland var ikke mindre end 24, men denne Plan, der var Mange imod, blev hindret, og det havde sit Forblivende ved det Gamle, indtil Christian den Sjette 1739 realiserede sin Farfaders Plan og nedlagde Størsteparten af de tildeels kun i Navnet latinske Smaaskoler og samtidig forbedrede de større. De i Christian den Syvendes Tid skete Reformationer, hvorpaa vort lærde Skolevæsen for en stor Deel endnu hviler, ere os her uvedkommende.
