hvoraf ofte ikke den mindste Deel skyldtes Apothekere, der dengang ogsaa vare Viintappere. De bleve vel derfor tidt begrædte af sine Creditorer, men oftest ogsaa kun af dem, thi Kone og Børn havde de ei, og maatte heller ikke have det. Thi en Hører skulde, saalænge han tjente som saadan, ikke gifte sig, en Bestemmelse, der udtrykkelig endog 1739 blev indskjærpet, skjønt det da især gjaldt de nederste Hørere, og der gaves Udsigt til, at ogsaa de med Biskoppens Tilladelse under visse Omstændigheder kunde haabe Giftetilladelse.[1]
Hørernes Indtægt bestod foruden i det dem „assignerede“ Kammer, der ved de fleste Skoler var elendigt og kun forsynet med ormstukne og daarlige Møbler, i Kostpenge, Accidentser og Løn. De to øverste Hørere ved denne Skole havde imidlertid istedetfor Løn af Skolekassen noget beneficeret Jordegods; dette findes optegnet i et Manuscript paa Univ.-Bibl., det samme, hvori den i Forordene omtalte Dimittendfortegnelse er indført (Nr. 435) 4to i Catalogen). Der gives vel ingen Beregning af
- ↑ Jeg har i Rigsarchivet forefundet et Par af de skriftlige Løfter, som Hørere maatte aflægge ved sin Tiltrædelse; begge ere fra 1734 og fra vor Skole. Jeg indsætter Noget af samme. „I Særdeleshed forbinder jeg mig til, saalænge jeg samme Gennem betjener, ikke at ville indlade mig i Ægteskab, men saafremt jeg i den Tid skulde fatte det Forsæt, da strax uden Ophold resignere Stationen. Desuden skal det og være min Skyldighed nogen Tid at forblive i Embedet, logere paa det mig assignerede Cammer, uforsømmelig være tilstede ved Kirken, Skolen og Communitetet“ o. s. v. Af Hørernes nedenforstaaende Personalia vil man dog se, at de stundom allerede i denne Periode have været gifte, men vel at mærke vides dette kun om Colleger i 4de og 5te Lectie.
