dim. fra Skolen 1758, senere Collega i samme Skole, og endelig By- og Raadstuskriver her i Byen. Efter F. Thaarups Angivelse skal Wilses Beskrivelse over Christiania i „Reiseiagttagelser“ hidrøre fra A. Han efterlod Afkom, men kun paa Spindesiden. 2) Nicolai Erik A., s. i Decbr. 1744, dim. fra Skolen 1761 samtidig med J. H. Wessel, levede som Zahlcontrolleur og titulair Secretair i Christiania i en lang Tid ind i dette Aarhundrede og var ugift. Han havde i sin Ungdom været Medlem af det norske Selskab i Kjøbenhavn, og hørte til dem, der reorganiserede samme Selskab her i Christiania. Ældre Folk ville godt kunne erindre ham som en saare elskelig Mand, men forøvrigt ogsaa som en Original, der blandt Andet var stadig Censor i Fransk her i Skolen. M. C. Hansen skal have brugt ham som Motiv til en Figur i Novellen „Moderen.“
Naar man gjennemgaar Christiania Stiftsprovsties – forhen kaldet Bragernæs Provsties – geistlige Stervboprotokol, vil man stundom støde paa enkelte af Skolens Hørere, der ere døde som saadanne, der ogsaa dannede et Anhang til Geistligheden. Men den Forestilling om deres Kaar, som den detaillerede Opregnen af al deres jordiske Eiendom fremkalder hos os, er lidet lystelig. De „salige Karle“, som de hede, efterlade sig foruden nogle gamle Bøger, Knapper og Spænder, gjerne kun sin Kalemankes-„Kjortel“ og sin „Degen“ (Kaarde) med Gehæng. Hvad de eie, strækker næsten aldrig til for at bestride Begravelsen, som derfor Skolen stundom paatager sig, samt deres Gjæld,
