Gram, der var Raschs specielle Ven, blev fortørnet, men Deichmann, „der paa de Tider var hos os som Richelieu og Mazarin“, lod det ei blive ved at fortørnes, men fik udvirket, at Høyer maatte ophøre med Udgivelsen af dette saare fortjenstfulde Tidsskrift, fordi han deri havde ført yderst velgrundede Anker mod en Mere paa c. 12 Qvartsider af – en Rector.
Hvad Høyer i sin latinske Recension især har at udsætte paa R’s Bog, er den slette Latinitet, den han finder en Rector uværdig, ihvorvel den, heder det, nok tør have fundet Bifald i Christiania. („etiamsi eloquentia oratoris auditorio Christianiensi haud displicuerit.“) Og de Steder, Høyer til en Prøve meddeler, ere da ogsaa saa horrible, at man vanskelig kunde tænke sig dem hidrørende fra en Rector, som dog stod i Anseelse for sin især antiqvariske Lærdom, og som deels har udgivet, deels forfattet haandskrevne Arbeider over Theologi, Medicin, Jurisprudents, Botanik, ja endog Navigation og som arbeidede paa et dansk Sprogverk.[1] Men det er da gaaet ham som andre Polyhistorer: mange forskjellige Kundskaber har der vistnok hos ham været samlet, men Grundigheden i det Enkelte, Fremstillingsevne og Herredømmet over Formen har han manglet. – Til lignende Betragtninger maa man føle sig opfordret, naar man af den Tabel over Underviisningen i Mesterlectien, som R. har udgivet og som er optrykt hos Nyerup i Hist.-stat.
- ↑ Cfr. A. Thuras „Idea“, p. 22, 23 og 87 samt N. M. Petersens Bidrag til Litt.-Hist. IV, I, p. 318. Paa det først citerede Sted hos Thura er meddeelt en fuldstændig Prospectus over det danske Sprogverks Indhold.
samme Forfatters Hist.-stat. Skildr. III, 1ste Halvdel. J. Møller, Mnemosyne I.
