større Skoler, navnlig Cathedralskolerne. Rectores i Stiftsstæderne havde nemlig for det Første næsten altid en Conrector, der, som tilforn berettet, befriede dem for fast det Halve af deres Skolearbeide, og derhos varede der Medlemmer af Domcapitlet, hvis Forretning var at dømme i geistlige Sager og tillige (indtil Forordn. af 1ste Decbr. 1797) i alle Ægteskabssager (den bekjendte Tamper-Ret“, ɔ: jus quatuor temporum, fordi den holdtes til 4 bestemte Tider om Aaret). Medens Rectoraterne i de smaae Skoler, f. Ex. Ebeltoft, kunde være aflagte med 30 Rdl. (!) aarlig og gjerne vare forenede med en Degne- eller Organistbestilling, vare Rectores i Stistsstæderne, om ei overalt (f. Ex. ikke i Ribe), dog i Almindelighed ret godt aflagte, saaledes i Roskilde „med mere end biskoppelige Indtægter.“ At det herværende Rectorat ogsaa for dets Vilkaar saa betydelig forbedredes, ved Erhvervelsen af en Halvpart af Lectoratets Præbender (1738), har været et nogenlunde anstændigt Embede, kan sluttes deraf, at de fleste af J. Raschs Formænd forbleve deri, uden at tragte efter Mere, samt at det nogle Gange har tjent til Afgang for danske Skolemænd i høiere Stillinger. Hovedindtægten faldt af Beneficiargods, men var naturligviis ujævn, eftersom Mere eller Mindre af dette var bygselledigt, og eftersom Leilændingerne vare solvente eller ikke. Bopæl skulde Rector, som alle Skolepersoner, have i Skolelocalet, men her i Byen maatte han i mange Aar (vistnok hele Tiden fra 1686 til 1719 paa Grund af Omstændigheder, vi senere skulle betragte) i dets Sted nøie sig med 24 (ofte uerholdelige) Rdlr. af Kirkekassen. Derhos nød han hersteds Halvparten af Skolens Accidentser for Opvartningen ved Bryllupper, Begravelser o. s. v. og en stor Deel af de nævnte Mortensaftens-Penge. Forøvrigt var han i sit Embede Biskopen
