strengt undergiven, denne visiterede aarlig Skolen, deciderede angaaende Stipendiefordeliiiger m. M. og synes ogsaa paa de fleste Steder at have tiltaget sig den Ret, som Danske og Norske Lov udtrykkelig hjemlede Rigernes Rectores, nemlig, at de efter Samraad med Sognepræsten selv skulde kalde sine Hørere.[1]
Vi see heraf, og af Mere, at en Rector, for ei at tale om den lavere Skolemand, overhoved indtog en beskeden Stilling. Men Udsigten til at tilbringe sit Liv med Studiet af de classiske Sprog og med Ungdommens Underviisning i disse har dog til alle Tider udøvet en egen Tiltrækningskraft hos visse Gemytter, selv om Tiderne have været ugunstige nok for Videnskaberne og deres Dyrkere. Og denne Tiltrækningskraft har ogsaa paa denne Tid, da forløbne Tydskere og uvidende, brutale Militære vare i høiere Priis end Videnskabsmænd og Lærere, ikke undladt at virke og har forskaffet den tilsidesatte Skole ikke faa gode og ædle Kræfter. En saadan Mand, Christian Falster i Ribe Skole, var ustridig Rigernes første Philolog før Madvigs Tid, og har blandt sine mange lærde Skrifter ogsaa forfattet et, betitlet „Amoenitates Philologicae“ (3 Tomer, Amsterdam 1729–32), der kaster et meget stærkt Lys over Tiden i det Hele og i Særdeleshed over Skolemandens Forhold til samme. Men ogsaa Jacob Rasch, hvis Levnet vi nu ville fortælle, hører til de Rectorer, som ere et godt Minde værdige.
Jacob Rasch er født i Stavanger den 27de Decbr.
- ↑ Dette foranledigede mellem visse Rectorer, som f. Ex. den kraftige Skikkelse B. Dass i Throndhjem og Biskoperne stundom Stridigheder af alvorlig Natur. – Cfr. ogsaa Falster Amoen. Philol. II, 91 sqq. „De Rectoris jure vocandi in Dania.“
