tedes, indtil Badens bekjendte Ordbog udkom 1786. I Religion læstes nu ogsaa Søndagsevangelierne paa Latin. I de Par følgende Classer tilføiedes i de fleste Skoler den da yndede Dionysius Cato sen sildig romersk Forfatter, der har skrevet elegiske Vers af moraliserende Indhold og ofte, f. Ex. endog af Falster, blev forvexlet med M. P. Cato), visse Skrifter af Erasmus, Æsops Fabler, Begyndelsesgrundene i Græsk med noget af det gr. Testament, samt de første „Species“ i Regnekunsten. I Mesterlectierne læstes især, foruden større grammatiske Bøger (Sivers, Jersin o. A.) og latinsk Versekunst, nogle Comoedier af Terents, endeel Taler og Smaaskrifter af Cicero, et Udvalg af Livius (næsten blot af Taler), Virgil (især 1. 2, 6. B. af Æneiden), Horats (nogle Oder og Digtekunsten), samt i Græsk, foruden Testamentet, Brudstykker af Plutarch og Isokrates, samt en Mundsmag af Homer og Hesiod. I Hebraisk Begyndelsesgrundene og lidt af Bibelen, alm. Propheten Jonas. Endelig en Smule Logik, Metaphysik, Rhetorik, Ethik, Physik, lidt af Euklid o. s. v. Den historiske Underviisning var saare tarvelig, og bestod, foruden noget Kirkehistorisk, vistnok høiest i lidt Tale om „de fire Monarchier“ (det assyriske, persiske, græsk-macedon. og romerske, under hvilket sidste ogsaa Nutiden indbefattedes). Hertil læstes under den ved hvert Domcapitel ansatte „Lector“ i Theologien[1] endeel mere Religion.
- ↑ De theologiske Lectorater havde i den senere Tid, før de v som overflødige bortfaldt, været magelige Embeder, der, da de tillige vare vel aflagte med gode Prebender, ofte var Afgangsport for Rectores. Rector var ikke ordineret Geistlig, men vel Cannik og tilpligtet enkelte Gange alt prædike. I det 16de Aarhundrede, da Universitetsstudier udentvivl for almindelige Præster ikke udfordredes, har
