Smag end den, der fremtræder hos Folk, der ere udgaaede f. Ex. fra Chr. Falsters og A. Borrichius’s Underviisning.
Forsaavidt Discipelen nu (hvad sjeldnest var Tilfældet) kom ind i Skolen allerede i den nederste Lectie, blev han hilset velkommen med tvende Bøger, som levede lige til Slutningen af forrige Aarhundrede, nemlig „Donat“ og „Aurora.“ Den første af disse, der havde holdt sig gjennem hele Middelalderen ligefra selve Oldtidens Slutning var en oversat Bearbeidelse af den bekjendte Romerske Grammatiker Aelii Donati Verk „de octo partibus orationis“ (4de christl. Aarh.). Af dette lille Compendium hidsættes som Prøve Definitionen paa et Substantiv: „Nomen Subst. kaldes det Ord, som kan ikke udsiges med Mand, Kvinde eller Ting, saasom Mensa, et Bord, er Subst., fordi jeg ikke kan sige Bord Mand, Bord Kvinde, Bord Ting.“ Den dansk-norske Aurora var forfattet af den lærde Thomas Bang († 1661 som Univ.-Bibliothekar); den indeholdt først en Række Gloser med tilføiet Oversættelse, der skulde læres udenad til Erhvervelse af et sprogligt Grundfond, og dernæst en Samling af lette Samtaler paa Latin og Dansk om hverdagslige Begivenheder, altsaa en Art latinsk Parleur. Mellem Gloserne ville udentvivl findes flere, som en lærd Philolog nutildags kan være bekjendt ikke at vide, t. Ex. Pernio, „Frost udi Fødderne“, Butyrum, „Smør“ o. s. v. Derhos lærtes i første Lectie Luthers Cathechismus, tildeels paa Latin. I anden Lectie fortsattes med Aurora og andre Samtaler af nyere Latinister, fornemmelig af Stephanius († 1650 som kgl. Historiograph), der ogsaa var Forfatter til det almindelige Latinske Lexicon „Nomenclator“ (indeholdende Verba og Substantiva, men ikke Adjectiva), som, tilsidst rivaliserende med Grams „Nucleus“, benyt-
