nu vel den Tid forbi, der, som vi see af en i Christian den Fjerdes Tid til Forfattere af Skolebøger given Instrux, vilde, at alle (nuomstunder kun for bornerede Læsere) anstødelige Steder hos Auctorerne, ja endog de hedenske Guders Navne skulde udstryges af Textudgaverne for Ungdommen, og der var vel ikke længere Mange, der ønskede at jage Cicero, Virgil og Horats ud af Skolen, for at sætte Palingenii „Livets Dyrekreds“, Prudents, Lactants, Minucius Felix o. A. i deres Sted. Men alligevel var den sundere Sands, som ved denne Tid havde begyndt at udvikle sig i Tydskland, især ved Cellarius’s og det Jenensiske Selskabs Bestræbelser deels kun i liden Mon naaet til Norden (og efter hvad jeg kan slutte maaskee mindst til Rasch og hans Samtidige i denne Skole), deels strakte heller ikke denne da begyndende Reaction sig udover det reent Sproglige. Af Ordinationsprotokollerne, som for Christiania Stift begynde 1732, hvor Ordinanderne selv have maattet antegne sit Levnetsløb, er det let at see, hvorledes den da brugelige Vulgar-Latin var beskaffen, og det netop især for gamle Disciple af denne Skole, hvor der i det Stykke lader til at have hersket en slettere
Academ. commercium habeat. – „Efter Christi Fødsel: anno salutiferi (virginei) partus, a reparata salute. – „Gjerne“: ambabus manibus. – „Jeg blev født“: mortalitatem indui. – „Jeg begyndte ivrig at studere“: In matris Minervae grenmium me dimisi, cujus lacte (!) enutritus cett. (NB. Forf. af denne Tirade, J. Achton, senere Præst i Grevskaberne, kaldes af Müller i Jarlsb. Provsties Beskrivelse: „en født Poet.“) – „Capellan“: Symmysta. – „Embede“: Sparta. (Dette Ord er, saavidt mig bekjendt, hverken Latin eller Græsk, men dog overmaade hyppigt.)
