Almindelighed over Undertrykkelser og Uretfærdigheder, og man troer at godtgjøre Rigtigheden herav ved at nævne den for Compagni Cheferne saa velgjørende Foranstaltning ved at bestemme dem visse Bopæle og udtage Gaarde, de i sin Tid kunde beboe; de skal da, mener man, paa Bondens Bekostning blive rige og Gaardene selv deterioreres. Aldri har nogen offentlig Indretning været mere undersøgt, hver Mands Rettighed mere skaanet, Forsigtigheden i Henseende til Jordens Brug og Eiendom mere taget i Betragtning end ved disse Bygselgaardes Udtagelse til Compagnichefer. I Aaret 1786 og 1787 lod H. M. Kongen offentlig bekjendtgjøre, at det var besluttet, de skulde have Bopæle af de beneficerede Gaarde, og at hver Bygselmand skulde vel blive uforstyrret i hans paa Brevet grundede Rettighed, naar han førend bemeldte Placaters Publication havde taget imod Gaarden, men at han derimod skulde vige, saasnart Rescriptet, der udnævnte, hvad Gaarde, der vare fortsatte til Compagni Cheferne, udkom. Dette skede i Aaret 1791. En Følge derav var, at disse bleve berettigede til at sætte sig i Besiddelse af Gaardene, som enten vare bygselledige eller efter 1787 af Bonden til Brug modtagne. Enhver var saaledes betimeligen advaret, og det var hans Skyld, naar han lod sig dog forlede til at bygsle Gaarde, der maaskee kunde blive Compagnichefgaarde. Alle de, som nu befindes at have været saa uforsigtige i denne Mellemrum, paa haarde Vilkaar maaskee, at have bygslet en beneficeret Gaard, klage nu, og blandt deres Tal er uden Tvivl Conci-
