Per[1] ikke maa blive altfor mægtig, jeg kjender Bonden, han vil behandles efter Lovene, men arbitrair duer i Sandhed ikke, og jeg er ikke ansvarlig for den vedbørlige Orden i Amtet, naar han skal for meget medtages, det har jeg sagt Cancelliet. At man er meget misfornøiet med Afslaget i Bulls Ansøgning, er sandt, man troede, at Prindsen holdt saa meget af Byen, især taler man om at Prindsen skal have skjendt paa Bull og spurgt, hvorledes Byen kunde være saa uforskammet og begjere sligt. O Bülow, vi leve i en slem Epoque, og Himlen give, hver vilde skjønne paa vor Lykke, men her er Folk, som overalt, der troer sig saa kloge og snakke, hvad de vil, dog er det vist ikke saa galt som i Kjøbenhavn; ikke i Selskaber, ikke i min Nærværelse, kuns paa Klubs taler man saaledes. Gode Love og fermeté intet uden det kan hielpe os og en Prince, der elsker Sandhed vil befeste den. Hils den ædle, søde, gode Tesse og ynd din troe
Moltke.
Christiania den 29 Decb. 1792.
Forestaaende anonymisk Klage fra Norge til H. K. H. Kr. Pr. indeholder intet særdeles factum, ingen Fornærmelse, som kunde være Gjenstanden for Besværingen, man klager i
- ↑ ɔ: Peder Anker.
