naar det ikke var i Betragtning af hans Brødre og hans saa agtværdige Kone, jeg har med Flid villet tale derom, thi fama crescit eundo – og paa det at Du veed, hvad der har givet Anledning dertil.
Mandag reiser Per Anker; vi ere saavidt gode Venner, men han beskylder mig for ikke at understøtte ham i hans Veivæsen – det er neppe gjørlig, thi han behandler Bonden altfor haard, og det lader sig ikke saa let gjøre med den Norske og allermindst, naar han virkelig er fornærmet. Jeg længes nu efter Kaas, efter Nyt og allermeest efter Forsikringer fra Dig, at Du elsker stedse
Din Moltke.
At jeg med det forderligste avsendte Express til Stift- og Amtmændene samt Byer med Underretningen, jeg fik, troer jeg i mit sidste at have meldt.
Christiania den 8 Decb. 1792.
At jeg har med sidste Post modtaget min elskede Vens herlige Brev, og strax overleverede indlagte til E.-.R B. Anker, det anseer jeg for min Pligt strax at indberette Dig; Han modtog den kgl. Naade[1] med sand og usminket Undseelse over
- ↑ Kammerherrenøglen, hvilken blev sendt Bernt Anker den 1ste Decbr. 1792.
