samme, da han ikke troede, at samme kunde tilkomme ham, men tillige med en Erkjendtlighed, som han bedst selv udtrykker i det Brev, Du faaer med Dags Post fra ham, og jeg forsikrer Dig, at jeg ikke nogen Tid har læst et til slig Leilighed mere passende og i en ædlere Stiil skreven Brev end som dit[1]. Det er en Sandhed, at da Anker den ældre har megen Forstand og Kundskab, saa bliver han alle hans Skrøbeligheder uagtet den agtværdigste og taaleligste, hans Hengivenhed for vor Regjering er intet mindre end ligegyldig, thi han stemmer altid en Mængde, som uden at ville give sig an med at tænke selv, er glad ved at kunne holde sig til en Mand, om hvilken den har fordeelagtige Tanker.
Jeg haaber, uforlignelige Ven, at det ikke vil undgaae din Opmærksomhed, naar Du i Aviserne vil finde, at enhver By, hver efter Evne har stræbt at bevidne deres patriotiske Glæde over vor dyrebare Kr. Pr.s huuslige Lyksalighed.
Jo, jeg har Syner, jeg har det, at Du har handlet med særdeles Forsigtighed, og som en Mand, der har største Net paa Publici Høiagtelse, ved at ville anvende de Indkomster, din nye Bestilling giver Dig, til almindelig Bedste, man glædes ved at see den Mand, som er vor bedste Ven, hædre sig ved saa ædle og udmærket gode Handlinger. Held Dig! Hvormeget ønskede jeg at tale med Dig, thi meget meget havde jeg at sige Dig, som ikke anfortroes Pennen.
- ↑ Aftrykt hos B. Moe, Person-Hist. 1, 482.
