Kragerup den 17 Okt. 1792.
Jeg er nu paa Reisen til Norge – Glad reiser jeg herfra, thi uden Arbeide er dog ingen Lykke – – Mig synes, altid, Du har noget, som Du ikke tør anbetroe mig. – – Min Ven Kaas, som er en saa herlig Mand, haaber jeg dog det ikke er Fare for. Han bliver jo Præsident?
Moltke.
Christiania den 24 Novb. 1792.
Hvad skulde vel give os den herlige Stilling paa Europas Theater? Hvad kunde saa sikkert betrygge os mod den vældige Strøm, der skyller ind paa hvert Land og henriver hver hidtil antagen hellig Sætning for at substituere et noget, som Fremtiden alene skal kunne vise os, om det kan gjøre os lykkelig. Hvad kan forvisse hver Mand i Landet, at hans Frihed, Eiendom og Rettigheder i en Stat som vores bliver skaanet og æret uden den faste og uryggelige Characteer, Kronprindsen ytrer i alle Handlinger. Dette føler hver Mand i Landet, endogsaa den, der maaskee ærgrer sig ved at der slet ikke Anledning er til Revolution og at Regjeringen ved at bestyre det Hele uden mindste Frygt for samme. Jeg tilgiver Dig disse mine Begreber om Tingenes Gang, fordi det er
