et Ønske har jeg – og det er at blive i den Post jeg har, ved at nærme mig Kjøbenhavn frygter jeg for Anlæg til at jage mig herfra. Den Lykke, jeg har havt, kan ikke andet end føde Misundere – og ved de Ufuldkommenheder, som ere saa uadskillelige for Menneskeligheden, og som jeg kjender saa vel, hvor let da at finde Aarsager til at foreslaae Forandringer. Skriv din Ven snart til, min Uro svarer til mit grændseløse Venskab. Hvordan det end gaaer, saa er jeg vis paa, at Du forlader din Post, som Du har beklædt den, uegennyttig og ædel. Forgjeves har jeg søgt at faa sat paa Cornet Rosenfeldt; han har været forreist, det er Aarsagen, hvorfor jeg endnu ikke har kunnet aflevere Brevet og sende Qvittering.
Ynd stedse din evig troe
Moltke.
Christiania den 5 Mai 1792.
Dit kjærlige Brev med Borthig har jeg modtaget med den inderligste Glæde, thi hver Forsikring om dit Venskab bidrager i Sandhed til min Lyksalighed. Jeg har søgt at overbevise Borthig, som anbefalet af Dig ædle, dydige Mand – min gode Villie og Tjeneste, han har ikke behøvet den, hans Sager ere komne i Rigtighed.
Jeg haaber, bedste Vent at det ikke er hans K. H. Kr. Pr. uangenemt, at jeg har ansøgt Tilladelse at reise til Sjel-
