bredelse i Norden; jeg tænkte det var bedre at gjøre for meget end for lidet, men jeg frygter for at det ikke har været tydelig nok udtrykt.
Du seer kjære Vent at disse mislykkede Tourer give dit Venskab Stof nok til at antage sig mine Sager, der synes mig, kommer at staae paa svage Fødder, thi skulde Gr. Bernstorff og ved ham vor bedste Regent falde paa de Tanker, at jeg i en saa vigtig Post, som den, jeg er i, kunde være uforsigtig, letsindig og uoverlagt saa ....... dog nei, jeg har Dig til Ven .... og jeg veed at Du bliver fast i dine Grundsætninger, og jeg skal ikke ved nogen Handling give Dig Anledning til at fortryde den Godhed, Du har tilsagt mig. Tak, ædle Mand for hver en Forsikring, Du giver mig Paa samme. Ingen kan elske og ære Dig høiere end jeg. Ja meget havde jeg at anbetroe Dig, som jeg umulig kan med samme Frimodighed sige Dig uden Chiffre; vil Du ikke, beste Ven, sende mig et; jeg frygter for at mit, som jeg længe har havt, er for let. Gud hvilket Brev, og alt – om mig! ak Du bliver kjed derav! Man beskyldte Grev Bussy at han ikke kunde være lykkelig uden enten ved Hoffet, eller naar han fik Brev fra Ludvig. Gudskeelov jeg er fri for den Svaghed, men det tilstaaer jeg reent ud, jeg er ikke rolig, førend Du forvisser mig, om at Kr. Pr. ikke er unaadig – og at Du er og vil blive en Velynder og Ven av din troe
Moltke.
