Christiania den 26 Novbr. 1791.
Jeg forlader Dig ikke, inden Du velsigner mig, saa sagde fordum den hellige Mand – jeg, som er en Synder for Herren, kunde sige det med større Grunde. Jeg vil ikke byde Dig meget idag. Du kunde blive kjed af mig – og saa var al den Lyksalighed, jeg finder i din Godhed og Venskab, forsvunden. Du erindrer vist ikke, hvor vigtige Ting – vigtige for mig nemlig – mit sidste Brev indeholdt; intet mindre end betræffende vor dyrebare Prinzes Dom over mit Forhold. Historien, der er opdigtet i Moss! Correspond. med Martineau, min Tabelle over Byerne og Amtet – mit nye Anlæg til et Topographisk Selskab – om alt det ikke et Ord – Ak Bülow, de Store! de Store! ere næsten undskyldte, at de ikke kand deeltage (i) fraværendes Skiebne; faa mange Gjenstande holde dem derfra; men Du, som udmærker Sig blandt disse Store, hør aldri op – ney Du giør det ikke – at ynde, understytte og elske din
evig opofrede
Moltke.
Christiania den 28 Jan. 1792.
Det Cimmeriske Mørke, vi i Henseende til Politiken ere indhyllede i, er stort og nesten skammelig, har vi ikke bedre
