havde allerede længe giort ham bange, han kom til Moss Tirsdag Form. for at giøre Anker Visite, som modtog ham med sædvanlig Høflighed; han blev 2 Dage hos os; ikke et uangenemt Ord er ham sagt, ikke soupçon af Ubehageligheder, ikke Skin engang af Plan til at fornærme, støde eller fortrædige ham; hunderte og tusinde Gange har man i Selskaber spøgt med Mart. om hans Konges store Lyst at føre Krig for at giøre sig et udødelig Navn og han, som ikke sattes Forstand og Fiinhed, har altid vidst at give passende Svar; at saadant ogsaa kan da være bleven sagt, er muligt, men jeg har ved Gud! ikke hørt det. At han var i Moss urolig, er ganske sandt, han blev det endnu mere, da der virkelig indløb samme Tid Breve fra Fridrichstad til Mansbach og mig, angaaende Transporter og Friskyds av Jægercorps og Hesselbergs; naar man har først Mistanke om noget, saa fortolker man hver Omstændighed, der møder efter samme. Saaledes gik det her; Mart. vidste ikke, om han var i Venners eller Fienders Hænder og hvert Brev antog han for meget alvorligt Kjendetegn paa Fiendtligheder; men var det vor Skyld-s Meget mulig, at af de unge Officierer af Jæger Corps og Dragoner, som jeg, veed Gud, ikke engang kiendte, der har været de, som sandt Fornøielse i at forøge Marts Frygt og hvad Ulykke var det vel? Saasnart ingen Data, ingen virkelig Handling kan fremvises, som sigtede til at fornærme eller insultere ham. Endnu maa jeg tilføie – aldri har jeg været i noget Selskab af saa mange Mennesker, hvor det har gaaet saa ordentlig,
