– Alt dette løb sammen under Læsningen av dit Brev – men mit Hjerte følte tillige den Taknemlighed, jeg evig skylder den Mand, som paa ædel og venskabelig Maade vil sætte mig i Stand til at forsvare mig. Her er mit Svar, saa sandt, saa oprigtig, som jeg skylder Dig det; Er et Ord urigtig deri, saa ansee mig uværdig til at bære det Navn af din Ven!
Jeg veed af intet, der skulde være passeret paa Moss og paa nogen Maade kunde passe til det, man har indberettet om Martineau. Conf.-Raad Anker, som har hans Ostindiefarer liggende ved Moss og i den Anledning vil opholde sig en Tidlang paa Verket, inviterer en Deel her fra Byen didhen for at blive der 8–10 Dage, deriblandt var Wessels, Kaases, Haxthausens, min Kone og jeg med flere unge Mennesker for at kunde danse. Jeg var der fra Løverdagen, da min Post var expederet indtil Thorsdag Morgen, hvor den Kjøbenhavner kommer. Vi amuserte os vel, thi Anker giorde alt muligt for at gjøre det underholdende. Martineau, som allerede ifjor var bleven opmærksom over at Wakenitzes, Haxthausen, Wessel og jeg havde et Møde i Moss for der at overlægge, hvad man, ifald den uroelige Naboe vilde os noget, skulde, indtil videre Ordre indløb, foretage. Martineau siger jeg troede sikkert, at denne Tour ikke sigtede til at amusere os, men at tage igien Beslutninger av samme Natur; han besluttede at reise til Strømstad og paa Grændsen for at være Vidne til hvad man der foretog sig; Forandringen med Hesselbergs Regiment og Jægerne og Schillers (?), alt dette
