Om Du river disse Breve itu, derom spørger jeg Dig
ikke. Det er sandt, min Antagonist, den tykke Koss, er jo
nu nere.
Christiania den 13 August 1791.
Hvorledes, ædle Ven, skal jeg udtrykke den Taknemlighed, paa hvilken Du nu igjen har erhvervet en nye Fordring. Min Holst er hiulpen og hiulpen ved Dig. Han skriver mig, at uden Dig vilde han forgieves have søgt at erholde dette Sorenskriveri. Hvilken Glæde for den retskafne at fremme Medmenneskers Vel – dette alene, bedste Bülow, kan lette det byrdefulde i din glimrende Stilning. Jeg skal imidlertid, bedste Bülow, ikke vige fra den Lov, jeg har paalagt mig, tiere at plage Dig med Anbefalinger. Jeg indseer meget vel, at det er indiscret, og hvor ydmygende, naar jeg skulde opleve den Tid, hvor Du ophørte at ynde mig og bære Godhed for din Ven. Cancellie R. Schlanbusch plagede mig og bad at give ham et Brev til Dig – Du saae, hvor kort det var.
Endskiøndt jeg skiuler for alle dit Venskab for mig og den Yndest Du beviser, for ey at have Anseende av, jeg vilde prale av Favorits Godhed – saa hænder det dog, at de addressere sig til mig for at anbefale dem; jeg siger nu reent ud: Jeg giør det ikke.
Det skal glæde mig, naar Kaas reusserer; jeg har hilst ham fra Dig; det er en ædel tænkende Mand – og hør, min
