jeg, at han erholder Helgelands Sorenskriverie i Nordlandene, men vor Kronpr., vor elskede Regent, Han! alene kan bestemme det. Candidaten er hans Naade værdig – Du er min Ven, og jeg haaber alt ..... Vi har i denne Tid havt en Virtuose, som Du kiender, Musik Directeuren i Stokholm Vogler; han har indtaget alle Kiendere.
Vi leve her roelig – man beundrer denne i vore Øine bestemte Rolle, vi spille paa Europas Theater; en Rolle som vi hverken i Chr. 4 eller C. 5 Tid kunde spille, thi vi har jo stedse været udelukt fra offentlig Deeltagelse i Europas Skiebne.
Undskyld den Digression – thi min Hovedsag er blot at bringe mig i din venskabelige Erindring, som jeg frygter at tabe, ligesom en Elsker sin fraværende Veninde; tidt bad jeg Dig om at skrive mig, men nu, naar jeg modtager dine kjære Breve og overveier din Stilning, den liden Tid, Du har, de uangenemme Øieblik, Du har, saa tænker jeg, at det er Synd og nu beder jeg Dig – skriv ikke, men ynd altid din taknemlige Moltke.
Wessel med alle sine Penge lever ussel. Monsen er nær ved at ruineres, Anker taler, Collet drømmer, Per Ank. er saa glad med sine Veie – Wakenitz, den grundærlige Mand, betænker sig, ........ Kaas sidder og drømmer, Colbiørnsen begræder Mirabeau og – sukker, Willumsen – overveier og giør intet, og naar Du har overseet den Gruppe – saa see din Ven, som elsker Dig.
Moltke.
