Dig de faae Øieblikke, som kand være tilbage; alt det uagtet maae jeg dog takke Dig, ædelste Ven, for det kjere Brev av 9 Julii; det fornøiede mig i mere end een Henseende; det sat mig istand til at bedømme en Sag, som Rygtet, der fordobler alting, saa gierne havde allerede givet en ufordeelagtig Stilling. Efter at have seet din Svoger Kammerjunker Hoppe, er jeg bleven overtydet om Rigtigheden av, hvad oplyste Mænd allerede havde dømt om ham; han forener med et udvortes, der taler til hans største Fordeel, en Sindighed, som vi savne hos alle vore unge Mennesker, en Rigtighed i hans Bedømmelser og en Høflighed, der gier ham elskværdig. Jeg var ikke i Stand at bevise ham nogen Høflighed, men ingen kunde have større Attraae dertil end som jeg.
Jeg anbefaler mig i din dyrebare Yndest og Venskab.
Moltke.
- Christiania den 23 Juli 1791.
Du erindrer min ædle Ven, at jeg engang skrev Dig, naar min ærlige gamle Fuldmægtig Holst kunde hielpes, saa skulde jeg aldri mere intercedere for nogen av mine Folk. Dette Løfte skal jeg helligen holde. Geheime R. Brandt har givet ham et Glimt af Haab, Cancelliet er ikke imod, troer
- ↑ Udateret, men dog ældre end det følgende Brev.
