Side:Ludvig Daae - Af Geheimeraad Johan v. Bülows Papirer.djvu/69

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
65

beste Ven! Du har vist Ære av at lade ham nyde din Godhed. Jeg har ikke Copie af mit Brev til Grev Bernstorf om St. Priest, men det smigrer mig uendeligt, at Du bifaldt det. Her gaae, som sædvanlig, Rygter om vor Deeltagelse i andre Magters Foretagender til Ludvig XVI Befrielse. Jeg har stor Respect for 25 Millioner, som stride for en imaginær Frihed.

Visse Folk her giøre en meget mysterieus Mine – og fremvise Breve paa, at man kand see hvorfra de komme – dog! hellig Taushed!

Din taknemlig opofrede

Moltke.

29.

Christiania den 12 Sept. 1791.

Holst er nu kommen til Christiania som lykkelig Mand; han har mundtlig forklaret, hvad han tilforn havde tilkjendegivet mig, at Du, ædle Mand; har været hans og min Velgjører. Vistnok behøvede jeg ikke dette ny Beviis paa din Godhed for mig, men til min egen Beroligelse maa jeg sige Dig, at mit Hjerte er ganske opfyldt av Taknemmelighed, og ingen i Verden kand være Dig saa opofret, saa hengiven, som jeg er det; dette maa jeg tilføie – ved Holst har Du dog havt den Lykke at hielpe en Mand, som Du kan forvisse Dig om, at han fortiener sin Lykke.