egennyttige Hensigter for at forbedre mine Vilkaar reiste ned, og denne Beskyldning, især i disse Øieblik vilde være mig utaalelig, om saa meget mere, naar Kr. Pr. kunde troe slig Mistanke og sige: Hvad vil Moltke her – Har han ikke nok at bestille.
Man dømmer altid næsten urigtig, naar man er langt fra Hoffet. Tør jeg overlade Sagen til dit venskabelige Raad – Bestem efter dit Skiønne, hvad som er passeret, og dit Raad skal være min Lov. Hverken Forretninger eller Bekostninger skal hindre mig fra at reise, der ere ikke mange av den Rang som komme herfra; alle ere militaire.
Med Længsel venter jeg efter et Ja eller Ney. Faaer jeg ikke med den første Post, som gaaer, efter at Du har modtaget dette Brev, Underretning, saa anseer jeg det som et Beviis, at jeg kan rolig holde mig hjemme. Forlad undskyld og ynd
din opofrede
Moltke.
Christiania 14 Aug. 1790.
Deres Excellence – ney min excellente Ven – dydige Mand – og maaskee den eneste værdige Hofmand og Marchal, Held og Tak og Lykønskning yder jeg Dig ved disse Linier, dette tilraader Dig hver retskaffen Mand ligesom hele Fædrelandet er i Glæde over at see den dydigste, den meest tilbedte
