Prinz paa Veyen til den Grad af Lyksalighed, som Menneskeligheden kan vente av Forsynet. Du skulde være Vidne til den varme Deeltagelse, som man overalt – i alle Selskaber, og hvor der kuns gives Leilighed, kan faa kjendeligen spore, hver Mand tager i denne Tidspuncts vigtigste Begivenhed. Troe mig, Christiania Indvaanere med hver Kiøbstads skal kappes om at bevidne vor Glæde, og jeg haaber, Du vil lægge lit Mærke dertil, for i det mindste derav at tage Anledning at forvisse vor dyrebare Prinz, hvor høit han er elsket.
Dit saa kjære og venskabsfulde Brev af 21 July har jeg med inderlig Taknemmelighed modtaget, aldri haaber jeg, Du skal ikke finde mig værdig til din Godhed, gid jeg stedse maatte fortiene din Agtelse! Hvorledes skal jeg udtrykke min Følelse ved alle de Velgierninger, som den ædelmodigste Prinz beviser mig, og som dit Venskab er saa medvirkende og deeltagende i. Vistnok maae de Ærestegn, som datere sig fra denne Epoque være af alle de hæderfuldeste, de meest smigrende – Du ædle Mand! Kan Du belønnes med noget, som staaer i Regentens Hænder? Vær saa gunstig, bedste Ven, og læg for H. K. H. Kronprindsens Fødder den inderlige Taknemlighed – som jeg isærdeleshed skylder ham; jeg skal i sin Tid tage, om Du troer, det er tilladt, den underdanige Frihed at bevidne, skiønt svagt, de Følelser, han fortiener, og mit Hierte oversvømmer av. At jeg skal alvorligen stræbe efter at indrette mit Æmbedes Førelse saaledes, at man med samme bliver fornøiet, det troer Du vel, men lad mig ogsaa eie dit vedvarende
