alle disse Næssekonger siger Souverainitets Acten ikke et Ord om. Om Kr. Pr. rev mit Øre af, saa var dette galt, men jeg vilde dog lade det passere og gaae af Veien for ham en anden Gang, men dersom Hertugen af Augustenborg formastede sig til at knepse mig paa min Næse, saa slog jeg ham flux paa hans Pandebrask, og saaledes tænker Folket, saamange som tænker lidt længere, end deres Næse er lang.
I Anledning af Biskop Irgens’s enten nær forestaaende eller allerede indtrufne Død maa jeg kortelig fortælle min Ven mine Speculatzer og Formeninger.
Vi ere enige om, at der ikke i disse critiske Tider er ligegyldigt, hvo der bliver Biskop i Norge, og at Kongen maa være saa vis paa slige Folks Characteer, at han med Sikkerhed kan regne paa dem. Skal en Biskop gjøre, hvad der kan fordres af ham og saa Staten kan være tjent med ham, da bør han i mine Tanker:
1. Være agtet i sit Fædreland og i Synderlighed af Geistligheden som lærd Theolog og have beviist, at han er det.
2. Han maa forstaae saa meget af sund Statsvidenskab, at han er i Stand til at bidrage ikke alene ved de Erklæringer, som idelig æskes af Biskoperne, men ogsaa ved sin Omgang med og Indflydelse paa Geistligheden kan
