Kjøbenhavn den 6 Juni 1791.
Nordahl Brun har tidsnok – havde han ikke prædiket, saa havde Folk troet, han kunde prædike. Jeg havde i Gaar fuld Kirke, skjønt han prædikede paa samme Tid. Mine Faar skal han ikke spise.
Sverige skal neppe være i Stand til at afstedkomme nogen indvortes Urolighed i Danmark. Nationalhadet har altid været stort, og det er i disse senere Tider kjendelig forøget. I Norge skulde England være den farligste Fredsforstyrrer, dersom det tilbød Beskyttelse og Alliance og gjorde dette i Tidspunctet, naar Nordmanden havde følelig Anledning til Misfornøielse.
Men det, hvormed alle*ere utilfreds, er, at Kr. Pr. ikke selv vil regjere, lader Pr. af Augustb. lege Konge og gjøre allehaande Underligheder, at ingen Mand i Landet kan faae Lov til at sige: den Naade, det Embede har jeg Kr. Pr. at takke for, men skal løbe om og krybe for Peer og Paal og ansee Kr. Pr. som det 5te Hjul ved Vognen. Vi vil absolut ikke have mere end een Konge og een Kronprinds, Kong Augustenborg, Kong Eggers, Kong Moldenhaver, Kong Brandt,
