Side:Ludvig Daae - Af Geheimeraad Johan v. Bülows Papirer.djvu/217

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
213

Bonde kan ogsaa tyranniseres, skjønt paa en anden Maade end den Danske. Han er idelig under Kammeradvocatens Action for ulovlig Skovhugst, og om han var hængt 30 Gange, kunde han dog dermed ei opveie den Skade, han har gjort, thi han har kjøbt Jordegods, afhugget Skoven, derved faaet Kjøbesummen dobbelt og saa solgt de ødelagte Gaarde for hvad han kunde. Han er en Broder af Major Hornemann. Han har havt Penge, figurerer endnu, men den Glæde kan neppe vare længe.

Cancelliraad Cramer, en ærlig og god Sjæl, en gammel Ungkarl, samler meget paa gamle danske Skrifter, men jeg har aldrig seet hans Samling, skjønt vi vare gode Venner; man behøver kun at kjende ham for at elske ham, og jeg tvivler høilig paa, han har nogen Uven.

Cancelliraad Rosenvinge, just det Modsatte af den forrige, skulde han have eller beholde nogen Ven, maatte det skee ved Mirakel, thi selv de, som behøve hans Penge, hade ham af Hjertet for de Renten de beskylde ham for som ægte Aagerkarl at tage, med ingen Forstand troer han sig meget klog, og hans Færdighed i at bedømme Alt kjender ingen Grændser. Saa dette er tyk Bærme tilsidst, og nu er denne Fortælling ude.