Side:Ludvig Daae - Af Geheimeraad Johan v. Bülows Papirer.djvu/215

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
21

det Hele derved har vundet, og han har intet at frygte, da han er en ærlig Mand.

Jepsen er en rig Mand, i Almindelighed rost for Retsindighed, ogsaa for Gudsfrygt; et Par smaa Anecdoter, jeg kjender om ham, har ellers bragt mig Ordsproget i Tanke: det er ikke Guld alt, som glimrer.

Peder Falch, ogsaa Kjøbmand, men en meget fortjent Mand af Throndhjem; han er født i Sverige, som Barn kommen til en Farbroder i Throndhjem, hvor han er opdraget. Han har anlagt Skibsverfveriet i Throndhjem og skaffet 3de Farvere til Byen, da der før ingen var. Sagen var, han anlagde et Farveri, forskrev dertil en Svend, der skulde forestaae dette; denne bedrog ham en Tid lang og nedsatte sig derpaa selv som Farver. Falch fæstede siden tvende Andre, de bedroge ham ligeledes og nedsatte sig siden, kort Falch tabte en 6 à 700 Rdlr., nedlagde og solgte Farverredskaberne, og Byen havde 3 Farvere, didlokkede paa hans Bekostning. Ogsaa er han Hovedmanden for det Archangelske Handelscompagnie og er meget stemt til almeennyttige Foretagender. Manden har megen sund, god Forstand og megen god Villie, han fattes kun den Vinding i Tænkekræfter, som Studeringer og Reiser kan give. Han er et blot Naturmenneske og kan virkelig tænke mere, end han kan udvikle. Han er meget simpel i sin Adfærd, dog uden at være uhøflig, har Hovedet saa fuldt af Speculationer, at han seer ud, som han stedse var vred, og i Almindelighed kan man sige, at hans Udseende er de