har megen fædrenelandsk Følelse. Det forstaar sig selv, ogsaa han vil have sin Kjøbmandsfordeel, men han styres af en god Aand og tør være sine Handlinger bekjendt.
Heinrik Meinke, en Tønde Guld Mand, en ægte Hollænder. Siger han et Ord, saa staar det, thi han kan udføre sine Tilsagn. At Menneskekjærligheden intet Tempel har i Holland, det veed min Ven, og følgelig slutter De let, at denne Genius ikke er Mandens Afgud.
Madame Beyer. En Enke af en Kjøbmand, som hed Otto Beyer, medens han levede, hvad Enken angaaer, saa er hun meget rig, giver stundom prægtige Gjæstebuder, er indbildsk, som sig bør, og dermed er den Historie ude.
Cancelliraad Must er saa god en Mand, som Folk kan være, uden synderlig Forstand, der er ingen bedre Kirkepatron i Norge end han, thi paa dem sparer han Intet. Penge har han, og dem forstaaer han rigtig at passe paa, som billigt er. Ved sin Virken skal han ingen Fortræd gjøre, men at han ved sine gode Gjerninger fortjente Himlen, om han var catholsk, det troer jeg heller ikke.
Mathias Friis, en saa original, ærlig Mand, som der har levet, er født i Flensborg og har ved Flid arbeidet sig frem til betydelige Midler. En Mand af usminket Gudsfrygt, udmærket og sjelden Godgjørenhed og har med det samme den Tro, at han aldrig lader noget Skib assurere, hvorved han stundom har lidt betydeligt Tab, men paastaaer stedse, han i
