gjøre ham Uret. Hans Prækener bære just ikke Præg af hans Indsigter, men da han har just ikke store udvortes Gaver, bestaar hans Auditorium kun af de gamle Kjerlinger i Hospitalet, og de kan da heller ikke tage mod nogen Erudition.
Og dette er da Throndhjems Præsteskab.
Men en Excursion maa jeg gjøre udenfor Byen, og her er da Provst Steenbuch paa Meelhuus, 2 Mile fra Throndhjem, hvor Landeveien falder lige gjennem Prestegaarden og man skifter Heste. Manden er over 70 Aar, meget tunghør, men en af Norges lærdeste Mænd, har en smuk Bogsamling in theologicis og er almindelig agtet overalt. Mandens sjeldne Erudition fortjener at hædres, og dersom en Bestalling som Prof. theol. extraord. ved Kjøbenhavns Universitet, uden at de smaa Krabater i Cancelliet vidste det, blev Manden uformodentlig ved H. K. Høiheds Gjennemreise skjænket, da vilde slig Naade blive ligesaa hædrende og opmuntrende for Mandens sjeldne literariske Fortjenester, som opmuntrende for andre til ligeledes at søge Storhed som Videnskabers Mænd. Manden har ellers et ypperligt Hoved og er, saa gammel han er, meget munter.
Paa den anden Side af Throndhjem falder Veien over et besværligt Fjeld, Givingaasen kaldet, som bedst rides, til Størdalen, en deilig Bygd. Der er en lige gammel Provst Støren, en dygtig Embedsmand, hvis Kone er en Broderdatter af den store Tordenskjold. Provst Støren er en ærværdig Olding med god Forstand og en ypperlig Provst. Har
