fattes systematisk Kundskab, især i Philosophie og theologiske Videnskaber, hvoraf atter følger, at han har „mange skjønne Ideer, men kan ei sætte dem sammen til et fuldstændigt Heelt. Naturhistorie har han lagt sig efter, og den tror jeg, han har studeret systematisk. Han tegner og smukt. Han har meget havt sine Tanker henvendt til Fattigvæsenet og de offentlige Stiftelser i Throndhjem og har adskillige gode Ideer derom, skjønt ogsaa en Deel urigtige. Han er en Mand, som er meget brugbar under god Styrelse; men Overbestyrelsen vilde jeg aldrig betroe ham, da han, naar han havde Magt, formeget vilde følge sit eget Hoved. Ved Vacance haver han fuldkommen fortjent at blive Sogneprest til Frue Kirke, og det var virkelig slemt, om Nogen blev ham foretrukken, men høiere maa han ikke komme. I Levnet og Omgang er han en meget tjenestagtig Mand, han har den Vane at ville udspeide sine Venner, og jeg tør ikke paastaae, han er nogen trofast Ven af dem, der komme ham i Veien eller drage nogen Opmærksomhed fra ham til sig. Imidlertid er han altid en gavnlig og agtværdig Mand i mange Hensigter, og er han skjønt ikke den heldigste Taler, saa præker han dog ret smukt og godt. Realskolen i Throndhjem har især hans Flid og Dygtighed bragt tilveie, og uden ham var den ikke til.
Hr. Thostrup, en Mand af megen smuk Læsning, men svag af Helbred. Jeg har havt mange fornøielige Timer i Samtale med ham, men hans Characteer er mig noget tvivlsom. Jeg kan intet derom bestemme, da jeg frygter for at
