Side:Ludvig Daae - Af Geheimeraad Johan v. Bülows Papirer.djvu/199

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
195

mange Børn og havde den Sorg ifjor at miste den ældste Søn, som var personel Capellan hos ham. Nu har han en anden Søn, som jeg har dimitteret, til Capellan. Han har i Alt havt 7 Sønner, hvoraf han selv har dimitteret 3 eller 4, som ere reiste til Universitetet. I Skogn, som ligger dernæst og er en smuk Kornbygd (ligesom Størdalen og Værdalen), er Professor Dahl Prest. Ogsaa en aldrende og rørig Mand, selv kjender jeg kun lidt til ham, dog har han Ros for en dygtig Embedsmand og god Mand og skulde uden Tvivl være en saare værdig Candidat til Throndhjems Stifts Provsti, naar det blev ledigt. Uden samme veed jeg ikke nogen Geistlig af Betydenhed, vi vende derfor tilbage til Throndhjem. I Nordlandene er en mærkelig geistlig Mand, som ogsaa bør kjendes, og det er en Professor Schytte i Salten. En Mand af megen Forstand, Smag og usædvanlige Indsigter. Jeg har læst nogle af hans Breve, som vidnede om Mandens Værd. Især er han i Lægekunsten en stor Mand og har skaffet mangfoldige Mennesker, som fra det hele Land søger hen til ham, deres Helbred. Faa Mennesker har havt Leilighed til at skaffe større Nytte for Menneskeheden i en saa liden Virkekreds, end han, og han fortjener rigtig en corona civica, om vi vare Romere, – nu vilde jeg, om jeg var Dommer, tilkjende ham Ringen pro meritis. Ørkedalen er og en deilig Bygd, 4 Mile fra Throndhjem, som H. K. Høihed maa see. Presten der hedder Brinchmand, men kan ikke roses, da han opfører sig som en Skurk mod sin Kone.