Jeg faar just af Aviserne at see, at Sognepresten i
Veile er død; jeg har ingen anden Kundskab om dette Kald
end af Pontoppidan og Hofman; imidlertid har jeg skreven en
Ansøgning derom, som jeg med denne Post har nedsendt. Dr.
Schønheyder har jeg bedet indlevere den i Cancelliet og tilstille
D. Hvbh. en Afskrift deraf, som D. Hvbh.’s Venskab for mig
vel vil bruge paa bedste Maade.
Throndhjem den 23 April 1785.
Sandelig, Fjeldsted behøver ei, at hans Minde som Amtmand i Finmarken skal fornyes. Han er der udødelig som en Levetzau i Norge. Handelsfrihed bør og maa Finmarken have, men man vogte sig kun, at denne Frihed ei ved Bestemmelser indskrænkes, saa alt bliver, som det nu er, om ikke værre. Jeg har læst en Afhandling om Finmarkens Opkomst, som jeg formoder allerede er H. K. H. overleveret, af en Provst Garman. Manden er en duelig Prestemand af smukke og agtværdige Indsigter, men i denne Afhandling viser han sig, med al sin gode Villie og enkelte gode Bemærkninger, som en svag Politikus, som overhoved Politiken i vort Fædreland ligger langt uden for Geistlighedens Synskreds, som den almindelige Studeremaade er.
