Side:Ludvig Daae - Af Geheimeraad Johan v. Bülows Papirer.djvu/183

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
179
22.

Throndhjem den 30 April 1785.

Dersom Kammerherre Schlanbusch ikke endnu er afreist til Italien, saa burde han have Befaling strax at forføie sig hen til sin Post, thi han har upaatvivlelig Hensigter, han ved sit Ophold i Kjøbenhavn søger at opnaae. Saameget er jeg med Vished i disse Dage bleven vidende om, at en Baronesse Løvendahl, som aldrig skal komme ud, men have et forslagent og rænkefuldt Hoved, skal have allehaande Projecter, og at Schlanbusch har i den Familie, i Besynderlighed af Oberhofm. Numsen, meget understøttende Venskab.

23.

Throndhjem den 7 Mai 1785.

Da der i Aar, om ellers min Efterretning er rigtig, paa Kongsberg bliver myntet endeel Sølvmynt i 2 Skill. og 8 Skill. Mynter, saa troer jeg, jeg bør erindre D. Hvbh., om at det Norske Vaaben, nemlig Løven med sin Hellebard, nødvendig maa blive restitueret paa Mynten, om dertil ikke allerede er udstedt Ordre. Man begynder nu igjen at tale om en Klædedragtsforordning, som skulde adskille de forskjellige Stænder af Folket fra hinanden. Dette er uhensigtsmæssigt.