han var uden Brøde[1]. Naar der ellers skulde blive talt om denne Sag, som beroet stundum bliver, saa maa D. Hvbh. meget vogte sig og erindre, at Geheimeraad N(umsen?) var Præses i Rentekammeret og uden Tvivl ikke gjerne seer, at der røres op i dette thi endskjønt jeg og enhver med mig troer, han er en ærlig og ordentlig Mand, saa turde maaskee Mangel af skarp Agtpaagivenhed paa de underordnede let findes, og intet Menneske vil gjerne findes svag. Jeg burde sige D. Hvbh. dette, da De let kunde oversee denne Omstændighed ved Sagen. Jeg har ikke Idee nok om N. til at vide, om hvad han har Kraft til at sætte sig over alle Ubehageligheder, thi i saa Fald maatte han selv være for, at alt paa det skarpeste blev undersøgt. Branth, Reventlow skulde og være gode i Commissionen. Det var et uendeligt Tab for Landet, om en Huth, som har saa store Fortjenester af vor Stat, skulde forlade os, snart vilde jeg sige, det var en Vanære for os.
Throndhjem den 15 Januar 1785.
Vor Biskop har for nogen Tid siden ved en Skrivelse til General Kirkeinsp. Colleg. berettet, at han for sin Alder o. s. v. ei kan visitere de lange Reiser, og meent, det vel dermed kunde
- ↑ Sammenlign ovenfor pag. 30, Noten.
