henstaae. Nu veed jeg, at bemeldte Collegium saavelsom Missions Colleg. uden Tvivl foreflaaer Kongen, at Dr. Hagerup som Stifts Provst maa blive ham adjungeret for at gjøre disse Visitatsreiser, og derom har jeg troet, D. Hvbh. burde i Forveien være underrettet. De veed, at denne Mand er en særdeles duelig og i Stiftet bekjendt Mand og altsaa den, som fremfor alle andre bør betroes denne Værdighed. Men nu har den Frygt faldet mig ind, at H. K. H. maaskee endnu skulde tænke paa mig som Visitator, og dette atter ved Collegiernes Forslag rinde ham i Tanke. I saa Fald maa jeg indstændig bede D. Hvbh. efter yderste Evne at søge at aftale dette, at det ikke skulde gjøre Hindring i Hagerups Befordring eller overdrages til mig, thi hele Publicum vilde da troe, jeg havde ved min Nærværelse i Kbhavn talt ufordeelagtig om Hag. for at befordre mig selv, og det stod aldrig i min Magt at tilintetgjøre denne Mistanke, der til varig Skjændsel vilde falde paa mig.
Skulde jeg endog mit hele Liv pines som Rector (thi dette er ikke noget ønskeligt, og det er for mig mindre end ønskeligt), saa vil jeg heller vælge det end paa denne i alt øvrigt hæderlige Maade see mig foredraget for en Mand, der endog ifølge det nærværende Embede er nærmest berettiget til at opfylde det Embede, hvortil han foreslaaes. Var han ikke paa denne Maade bragt solenniter i Forslag, da var Tingen anderledes, men nu kan og bør jeg dermed som Geistlig intet have at gjøre.
