han ikke blev ansat ved Hoffet, hvoraf jeg aldrig kunde ventet noget uden Forstyrrelse. Jeg hører og, at en Commission er begyndt over et Project til Militær Etatens Forbedring, og der formoder jeg, Sagen om det norske beneficerede Gods ogsaa vil forekomme. Da Commissionen er saa stor, maa dog vel nogen have Mod til at sige Sandhed, og saa vil vel Tingen holde hen. Sært er det, at denne Sag aldrig er gaaet til de militæres Erklæring, og man troer at gjøre dem en Tjeneste, da de dog, saa mange som,ere nogenlunde fornuftige, med een Mund raabe derimod. Gen. Lieut. v. Krogh f. Ex. anfører dette som det sidste Stød, Militæretaten kan faae for endelig at ødelægges, men han er dog Chef for de nordenfjeldske Tropper og.kunde ikke blive uadspurgt. Saa tænker og hans Broder Generalmajoren og hver en, som kan tænke. Det er den forhærdede Levetzaus Project, en Mand, der er idel Ondskab og bruger sin Forstand kun til at gjøre Ondt. Give Gud, han aldrig maa blive hørt mere i sin Livs Tid eller nogensinde komme hid igjen, thi Menneskene hade ham, som de hade Djævelen, og jeg maa sige reent ud: jeg vilde vel flye ham andet at tage vare paa end gjøre ondt og projectere Galenskaber. Den Juelske Sag, om den blev rigtig undersøgt, og ærlige, modige Mænd, en Sch. Rathlow, en Stiftamtmand Scheel vare Commissarier, en Rothe skulde ei heller være slem, ei heller Moltke, thi Svogerskabet vilde vist hos ham ei komme i Betragtning, denne Sag skulde vel give Levetzau noget at tænke paa, og da desto bedre for ham, om
