varm Patriotismus, digterisk Ild var der. Lad os nu med dette sammenholde de lykkeligste udvortes Omstændigheder, i hvilke Manden er, saa er det let begribeligt, at Mennesket kan være noget forfængelig. Men mig bliver han, efter min nærværende Overbeviisning, en hæderlig Mand, som for sit Hjerte og Forstand fortjener Tillid, men for sin Vittigheds Skyld altid maa høres med varsom Forsigtighed. Overhoved en Mand, hvis Raad og Forslag altid .fortjene, som paa den ene Side al Høiagtelse, saa paa den anden den modneste Overveielse.
Throndhjem den 8 Januar 1785.
Schlanbusch[1] hører jeg, gaaer til Neapel. Fred være med ham. Man siger ellers, han baade skal være vittig og ærlig, men tillige en fremfusende Galning og meget udsvævende. Dette sidste har jeg endog af Folk, der ere hans Venner og i Familie-Connexion med ham formedelst General Major Sehestedt, hvis Datter han skal have. Der er i denne Tid meget talt om ham her, ogsaa skreven hid, og deraf har jeg dette, hvoraf jeg dog seer, jeg ikke ganske har taget Feil i min første Formodning om ham. Men saare kjært var det mig at høre, at
- ↑ Udentvivl den samme Schlanbusch, som havde havt en (lidet hæderlig) Andeel i Forberedelserne til Hofrevolutionen i 1784. Blev siden Assessor i den norske Oberhofret og endelig Amtmand i Rendsborg.
