kunde de, som ellers ere mig imod, ikke forhindre den, da Grev Reventlow er den Mand, der ikke lader sig snakke noget for[1].
Throndhjem den 23 Oct. 1784.
D. Hvbh. har uden Tvivl allerede seet Stiftamtmand Koren, og har De havt Tid til at tale med ham, tvivler jeg ikke paa, han om det norske Skovvæsen har sagt Dem et Paradox, som virkelig strider mod alle andre Menneskers, endog mod min egen individuelle Erfaring, og som han aldrig har villet lade sig oplyse om, skjønt det blotte Syn kunde lære ham det modsatte. Han mener, at Norges Skove ere i ypperlig Stand og have ingen Fare at befrygte for Udhugning. Alle tænkende Folk, og deriblandt kan jeg nævne Berghauptmand Ascanius (en Mand som med sine Særheder altid bliver en indsigtsfuld og patriotisk gammel Mand), der har gjennemreist Landet fra den ene Ende til den anden, baade paa tvers og langs, og forsikrer, at Skovene maae med al Omhu skaanes, om ikke Efterslægten skal bande os. Hvad Koren egentlig taler om Skovene, har han ved Reiser ad de ordent-
- ↑ At Rentekammeret havde adskillig Tiltro til Smith, fremgaar deraf, at man herfra sendte ham Forespørgsler angaaende Skattevæsenet i Norge.
