Throndhjem den 16 Oct. 1784.
Jo mere jeg alvorlig tænker paa denne Sag, jo flere Vanskeligheder finder jeg og ved at reise som Kirkevisitator. Først vil Cancelliet og dernæst Missions Collegiet af al Magt sætte sig derimod, og det af adskillige Aarsager. Deels vil de foregive, det er nærmeligt for Bispen, som om han ei gjorde sit Embede, og uagtet han nu for Alderdom ikke kan selv gjøre Touren, vilde de dog paastaae, den maatte ei gjøres uden efter hans Forslag og af den, han foreslog. Dr. Hagerup har og Venner, som ville troe, jeg søgte at erholde Throndhjems Bispestol og fortrænge ham, altsaa vilde ogsaa disse hindre alt, hvad hindres kunde. Endelig vilde vel ogsaa vor gamle Bisp, da han ei kunde begribe Hensigten af Reisen, troe, jeg havde sagt Galskaber om ham, blive vred og maaskee præoccupere Presteskabet mod mig, at Hensigten af min Reise ikke blev opnaaet formedelst den Mistanke, der blev opvakt mod mig, som en Spion fra Regjeringen. Altsaa troer jeg, denne Idee maa frafaldes, og en anden gribes, som jeg har udtænkt og hermed vil fremsætte for D. Hvbh. Jeg kunde beordres til at gjøre som Literat en Reise gjennem Nordland og Finmarken for at undersøge og beskrive Landets økonomiske og politiske Forfatning og imidlertid lade Embedet forsyne med en Subrector. Denne Ordre gik da gjennem Rentekamret, og følgelig
