al den Ulykke, jeg fra alle Kanter hører, er mig ny Grund til at ønske at gjøre den Tour til Nordland etc. som Visitator med alle dens Besværligheder.
Jeg tvivler ei paa, der jo ere om denne forestaaende. Mangel allerede indløbne Klager til Rentekammeret, og de vil komme i hundrede Tal, men hvad der hidsendes, maa være tørt og godt, da det egentlig bliver Sædekorn, altsaa Sædehavre o. s. v., det kommer an paa at saae god, om ikke næste Aar skal blive lige og end værre elendigt. Det er en Ynk med den gamle Stiftamtmand Korens Søvnagtighed, Mistroiskhed og Raadvildhed; der burde forlængesiden have været tænkt paa dette, da alle kloge Folk kunde see, hvad Enden vilde blive. Kjøbmændene har ogsaa drøset og maaskee tænkt, (ogsaa de rigeste blandt dem), egennyttigt, kort jeg seer i dette Øieblik ikke, hvorledes, Regjeringens kraftigste Hjelp uagtet, det vil gaae.
Det Handelsproject paa Archangel, som jeg talte med D. Hvbh. om, skal jeg drive paa vore Kjøbmænd, at de gjøre Alvor med. Planen dertil har jeg færdig, og da skal aldrig, saavidt menneskelig Klogskab kan forebygge, slig Uheld mere blive muligt; thi jeg vil, Compagniet skal forbinde sig til at holde et vist stort Qvantum Kornvarer stedse oplagt i Throndhjem.
