lige Landeveie troet at erfare; denne Tour har jeg og gjort, og K. har Ret, naar han siger: der groer Skov overalt. Men D. Hvbh. maa i saa Fald spørge: hvad for Skov? Og da forsikrer jeg, at det for det meste er ung Skov, hvoraf hverken Bord eller Bjelker til Udførsel kan hugges. Hele Strækninger har jeg seet nedhuggede, andre afbrændte, deels ved Vaadeild, deels ved Torden; i Egnen om Røraas er paa en Strækning af 2–3 Mile end ikke et Træ, og dette vil man kalde god Tilstand. K. vil endog have Glasverker anlagte, en Indretning, hvortil overordentlig megen Skov medgaaer, og hvis Skadelighed eller Umulighed allerede er prøvet. Saa er mig sagt, at en Glashytte ved Drammen, der skal have kostet, udentvivl Kongen, endeel 1000 Rd., ikke skal kunne drives af Mangel paa Skov, men denne Mangel har man først agtet paa, da Verket var færdigt. Hvorom alting er, saa maa K. høres med al mulig Varsomhed ialt hvad Skovvæsenet angaaer, og hans Forslag prøves med Langsomhed og yderste Nøiagtighed. Ikke let kan nogen Embedsmand have flere politiske Særheder og Fordomme end han.
Vor gode gamle Biskop Bang har en Søn, hvis hele Livs Fortjenester bestaae i at æde, drikke, spille Kort og sove, og vil man endnu lægge dette til, han er Bispens Søn og har giftet sig med en Datter af Fru Lysholm. Altsaa er han en stor Mand. Dette Menneske har fra hans første Studenterdage troet, at det var nok at have en Biskop til Fader, og følgelig agtet Lærdom og Videnskaber for Ting, der
