men jeg har deri som i alt andet som en jerusalemsk Skomager vandret fra et til andet og været nødt dertil. Nu var jeg Theolog, saa Belletrist, saa Philolog, saa Philosoph, saa Rector, og med det samme en Polymathiker, atter politiserede jeg nogen Tid bort, nu præker jeg; af alt dette kan ingen reel Lærdom.i noget Fag komme ud, men Resultatet af min hele Livsdaad er dette: Jeg har lært at tænke selv og kan med Lethed arbeide og udvikle Tankerne over det, jeg tager fat paa. Taler vilde jeg være, dertil har jeg endnu, alle Forandringer uforrykket, arbeidet og spørger min Ven nu: Hvad siger Du om Dig selv, saa svarer jeg: Taler og practisk Philosoph skulde jeg være, om jeg var noget. – – –
- Claudjte jam rivos pueri; sat prata biberunt.
Christianshavn den 17 Aug. 1784.
Naar Norge engang er saa lykkelig at see dets elskede Prinds, paa hvilken Nationens hele Haab og Forventning er rettet, saa forstaar det sig selv, at Nationen bærer og bærer med Glæde de smaa Byrder, som en Kongefærd gjennem Landet nødvendig forvolder, imidlertid troer jeg dog, efter det jeg kjender til Landets Forfatning, at et og andet kunde gjøres til Folkets Lettelse, en og anden Uskik, der let indsniger sig, forebygges og saaledes endog ved Ubetydeligheder og smaa Ting Folkets Kjærlighed dobbeltstærk drages til en Prinds, de allerede saa enthusiastisk elske.
Det er en af de store Byrder for Landet, naar en kongelig Person kommer med stort Følge. Saa vide endnu alle at
