tale om Christian den 6tes Tog didop, der var meget talrigt, og derfor var det ønskeligt, at H. K. H. reiste med saa lidet Følge som muligt. Tingen er, at Landets Beskaffenhed er saa forskjellig fra vores; Befordringen er saa besværlig at afstedkomme, og Bønderne, som langveis fra maa skydse, tabe ikke alene paa deres Heste, som ofte blive fordærvede, men og i deres Tid og Gjerning.
Nu kommer en Uorden, som saa let indsniger sig og formerer Følget, at uvedkommende Personer indsniger sig og indtages deri af de ringere Hofofficianter, og derved voxer Sviten ofte anseelig uden Kongens Vidende og mod hans Villie. Jeg troer, det til den Ende skulde være nyttigt, om i Tilfælde af en saadan Reise det blev enhver under Æres og Embeds Fortabelse offentlig forbuden at indtage nogen uvedkommende i Prindsens Følge, ligesom og de, som saaledes misbrugte H. K. H. Navn maatte vente sig hans høieste Unaade, naar de bleve opdagede eller angivne.
Det kunde ellers herved og komme i Overveielse, om det ikke kunde være passeligt, da nu saa lang Tid ingen Konge har reist i Norge, at Hans Maj. da ikke tog Skydsen uden Betaling, men lod Bønderne give som en Drikkepenge det for hver Miil, de ellers af andre reisende skulde have. Dette var i sig selv smaae Ting, men vilde hos Nordmanden, der elsker Ræsonnabilitet, gjøre Opmærksomhed og god Virkning. Da dette blev Gave og ikke Betaling, var det uden Følger for Fremtiden, om Touren ofte skulde holde didhen.
