Side:Ludvig Daae - Af Geheimeraad Johan v. Bülows Papirer.djvu/105

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
101

nære Tanker, at vi trængte til Forandring i Statssystemet. De seneste cannibalske Optog i Frankrig synes at have gjort Democraterne opmærksomme – de tie –, i mit Selskab har endnu ikke en Mand tordet udlade sig med et anstødeligt Ord, der kunde vidne om Misfornøielse; det taaler jeg heller ikke i min Post, om saa meget mindre, da jeg veed, at Svaghed kuns opmuntrer til Kaadhed. Lev vel ædle, beste og dyrebare Ven!

Moltke.

49.

Christiania den 2 Marts 1793.

Nei, nu bliver det for slemt, mener Du vel, hver Postdag at skrive og læse disse Breve, som dog ere saa ligegyldige – det holder jeg ikke ud. Nei beste Ven! Kuns faa Ord! Cancelliraad Bull har bedet mig at skrive Dig til om ham og recommandere ham, ifald Politimester Flints Afgang kunde skaffe ham en Post i den Vei, at han er en oplyst, dydig, kjæk og sindig Mand, det kan jeg bevidne. Jeg tror og, at naar Politivæsenet blev deelt blandt flere, saa kunde Bull nok udfylde den Plads, og have lige saa gode Egenskaber, som mange andre Competenter, og ikke gjøre sig uværdig til Betjeningen. Manden er i en uheldig Forfatning, og hans Lykke beroer paa en Forflyttelse til noget bedre.

Jeg har udrettet min Commission, som i visse Maader