mere for at vise den Forlegenhed, han er i, som for at sige Dig, at jeg i Betragtning af, at han beraabte sig paa Dig, strax sendte ham det forlangte.
Pihl[1] er bange for at komme til Stedet, fordi han troer ikke at være yndet, men det skal han ikke, han skal altid finde i mig en Ven. Troer Du, vi kand være sikker i Henseende til vores Breve?
Din Svoger Hoppe har været saa kort Tid, at jeg ikke kunde vise ham den Attention, jeg skyldte ham; han kom Løverdag Aften, blev Søndagen over, reiste Mandag, hvorledes er Du fornøiet med Partiet.
Jeg veed ikke, om Du kjender den udmærket retskafne Oberst Gjedde – hvis Forstand og Talenter ere saa fortrinlige? Ham alene skylder Fredriksstads Garnison og By, at den er bleven forsynet med frisk og godt Vand, jeg har kuns været med, et Redskab dertil; Vandledningen koster Byen og Kongen 10,000 à 11,000 Rdl. Hvormeget fortjener ikke saadan Mand Belønning – han kan ikke vente den uden af den militaire Fond. Som Stiftamtmand har jeg paa Byens Vegne addresseret mig til det militaire Departement og forestilt Billigheden af at tænke paa en saa værdig Mand; Pr. af Hessen, som har modtaget min Pr. Mem., kan allene
- ↑ N. Pihl, der 1792 blev res. Kapellan i Christiania og 1811 gik af som Grosserer og titulær Professor, hvilket Prædikat han 1807 havde erholdt ved en feilagtig Expedition, da denne Udmerkelse var tiltænkt Broderen. Sammenlign ogsaa Kaases Brev i det følgende.
