af hans saa rige militaire Fond udbetale noget passende, men Gjedde kand ikke krybe, hvad siger man om Custine er det sandt, at han er slaaet.
Jeg faar snart Leilighed at tilskrive Dig, og da skal jeg bede Dig ... om at elske og ynde Din
Moltke.
Den søde, den sjeldne, den uforlignelige Tesse har kuns en Feil, hun glemmer sine fraværende Venner.
Christiania den 19 Jan. 1793.
Tak for dit kjære Brev eller Breve, jeg erkjender dit Venskab – hvor dyrebart er det mig ikke? Dine herlige Vers har fornøiet mig meget, de ere skjønne. Jeg skal af det modtagne Brev gjøre den bestemte Brug. Jeg skriver idag til Bernstorff og fortæller alt, thi jeg mærker, man gjør saa meget af det Passerte. Jeg vilde for alting ikke, at man skulde troe, jeg var uopmærksom og forsømmelig, nei, beste Bülow, intet skal mig undgaae; men en Frygt – i mit Brev har jeg skildret Folkene saaledes som de ere, er jeg nu saa ulykkelig, at et saadant Brev bliver bekjendt, har jeg tabt al Tillid her. Forestil det Grev ........ At jeg er urolig, skjønt fast og ferm i min Behandlingsmaade af Embedet, at jeg ene forlader mig paa min pligtmæssige Iver, Kronprindsens Beskjer-
