Christiania den 29 Decb. 1792.
Indslutted sender jeg tilbage det anonyme Skrift med vedføiede Anmærkninger, jeg veed ikke, beste Ven, om Formen i hvilken de ere forfattede, er rigtig, jeg har ikke addresseret dem til H. K. H., fordi Du har sendt mig dem. – Sub rosa det gjør ondt, skjønt man ikke burde være saa svag, naar noget Menneske sætter Tvivl i vores Retskaffenhed og uegennyttige Forhold, men Glæde er det dog, naar vor Samvittighed siger os, vi kunde ikke handle anderledes, og dette Vidnesbyrd skal ogsaa blive din sande Ære, og den urokkelige Grundvold, din sande Lyksalighed skal beroe paa. Gid Du, beste Bülow, altid kunde sige om din Ven, hvad jeg om Dig kand med saa megen Sandhed bevidne. Jeg er stolt af at have Bülow, den dydige Mand til Ven, og det skulde jeg sige, om Du og sad paa – Munkholm, ligesom Du nu sidder med Ordenskjæden paa Christiansborg. O lad den Dyd og Retskaffenhed og Iver at fremme det Gode være de uop- løselige Baand, der forbinde os, og vee den af os, dog .... ikke nogen Skygge af Tvivl og Mistillid svæve nogen Tid hen over vort Venskab.
Du har vel saaet Underretning om alle de Høitideligheder, der har udmærket Bergen og Throndhjem i Anledning af Kronprindsessen? er dette ligegyldig, jeg troer nei.
Jeg sender Dig, beste Ven et Brev fra Lieut. Rosenfeldt,
