Side:Leo Tolstoi.djvu/29

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

skjønne menneskelighet, som gjør Tolstoi betydningsfuld ogsaa som folkelærer og reformator. En selvplagende munk vilde ikke ha hat nogen stor betydning, ialfald ikke for Vesteuropa, og vel heller ikke for nutidens Rusland. Der er jo nok av religiøse sværmere og fantaster baade i Rusland og i vor egen del av verden. Men her staar vi overfor en kraftnatur og en, som det synes, egte menneskelig mand, en repræsentant for Ruslands store, frugtbare jord og for dets frodige race. En 82-aarig patriark, far til tretten barn og i sin tid, gjennem tyve aar, en usedvanlig kraftig bestyrer og forøker av sit mødrene og fædrene gods, i sin ungdom en vældig jæger og tapper officer, i det hele en mand, som kjender livet og har gjennemlevd mange utviklingsstadier, alle paa en usedvanlig kraftig maate.

La os kaste et hurtig blik paa hans livshistorie. Født i det samme aar som Henrik Ibsen (1828, den 28. august) paa godset Jàsnaja Poljàna (frit oversat: „den lyse rydning“ i skoglandet — et symbol paa hans livsverk), hvor han indtil november 1910 endnu bodde, et par hundrede kilometer syd for Moskva, mistet han sin mor, før han var tre aar gammel, og sin far i niaarsalderen. Han blev født med en „seiersskjorte“, et tegn paa lykke. Hans forældre var paa begge sider adelige godseiere, statsmænd og officerer. Hans tiptipoldefar var minister under Peter den store og Katharina den første og blev av Peter tsar adlet til greve. Men paa mødrene side stammet han fra en endda ældre, mere høiadelig „fyrste“-slegt, som fører sin stamtavle like op til Rurik, den nordiske grundlægger av det russiske rike. Og Leo Tolstoi synes især at slegte paa den mødrene linje, navnlig paa sin morfar, fyrst Nicolas Volkonski, fra hvem han især har arvet sin høie, aapne pande, sine graa, dyptliggende øine, og sit uavhængige og stolte sindelag overfor autoriteter. I det mindste en del av sin digterbegavelse og sin musikalske sans synes han at ha arvet efter sin mor, som hadde en usedvanlig gave som mundtlig fortæller, og som i sin ungdom, naar hun var paa bal, kunde faa en hel kreds av veninder til for en stund at glemme dansen, i et sideværelse, hvor hun sat og fortalte.